Endelser i danske stednavne og deres betydning - Free Download
Typiske efterled i danske stednavne (-by, -torp, -lev, -inge m.fl.) med betydning, eksempler, datering og udbredelse. Contains 35 records. Download in Excel, CSV, PDF formats.
📥 Gratis download
💡 Nøglepunkter
- Contains 35 records / 7 fields
- Available for free download in Excel, CSV, and PDF formats
- Data sourced from: https://da.wikipedia.org/wiki/Danske_stednavne
📋 ข้อมูลทั้งหมด
Viser 20
af 35
⚠️ Viser de første 20 af 35 poster. Download filen for komplette data.
| Type | Betydning | Eksempler | Datering | Udbredelse | Bemaerkninger | Typisk Forled |
|---|---|---|---|---|---|---|
| -ager | Dyrket jord, græsgang | Sandager, Broager, Mariager | Norden | |||
| -balle | Forhøjning eller del af landsby | Langballe, Nørreballe, Stensballe | Danmark | |||
| -bjerg, -borg (1) | Bjerg, bakke | Fuglebjerg, Onsbjerg, Viborg (oprindelig Vibjerg) | Fællesgermansk | Etymologisk samme ord som -borg (2) | Oftest naturbeskrivende | |
| -bo | Bod, hytte | Nødebo, Asserbo | Middelalder eller sen Vikingetid | Norden (inkl. Normandiet (-beuf)) | ||
| -borg (2) | Borg, fæstning | Sønderborg, Fåborg, Svendborg, Ravnsborg | Middelalder | Det germanske område | Etymologisk samme ord som -bjerg, -borg (1); men betydningen og dateringen er yngre, derfor en anden type. | Natur- eller bebyggelsesbeskrivende (evt. navn på dyreart). |
| -by | By, landsby | Nordby, Toreby, Visby | Vikingetid (dannes dog af og til endnu indtil nyeste tid). | Norden (inkl. Danelagen (-by) og Normandiet (-bu)) | Oprindelig betydning måske "enkeltgård", således endnu i Norge. | Oftest natur-, kultur- eller bebyggelsesbeskrivende. |
| -bølle, -bøl | Enkelt udflyttergård, bolsted | Krogsbølle, Skallebølle, Oksbøl, Bredbøl, Dagebøl, Masbøl | Middelalder, evt. sen vikingetid | Østnorden: Sverige (ikke Skåne) og Svenskfinland -böle; også i Sydslesvig, bl.a. i Nordfrisland, hvor det kan være af dansk eller nordfrisisk herkomst (tysk -büll, nordfrisisk: -bel). | -bølle på Øerne, -bøl i Jylland. | Personnavn eller naturbeskrivende |
| -dal, -dale | Dal, lavning | Kongsdal, Årsdale | ||||
| -holt, -holte, -lt, -lte | Træbevoksning | Stavnsholt, Damsholte, Højelt, Høvelte, Högalte | Norden | Ofte -lt, -lte i Nordsjælland og Skåne | ||
| -høj, -høje, -øv, -øje, -ie | Høj, bakke | Brønshøj, Mørkøv, Ledøje, Jersie, Oxie | Vikingetid | Norden | Formerne uden h er almindelige på Østsjælland og i Vestskåne. | Oftest naturbeskrivende |
| -inge, -ing | (Betegner stedet) | Flintinge, Gevninge, Malling, Gelting, Tønning | Jernalder | Fællesgermansk | -inge på Øerne og i Skåne, -ing i Jylland. (oprindelig også med formen * -ung). Egentlig ikke et efterled, men en afledningsendelse. | Naturbeskrivende |
| -ker | Kirke | Pedersker | Middelalder | Bornholm | Helgennavn | |
| -køb | Ejendom erhvervet ved køb | Tikøb, Høsterkøb, Svensköp | Sen Vikingetid | Sjælland og Skåne | ||
| -købing | Handelsplads | Sakskøbing, Ærøskøbing, Nykøbing | Middelalder | Norden | Elementet formodentlig lånt fra oldengelsk. | |
| -leje | Landingssted for både | Gilleleje, Träslövsläge | Middelalder | Sjælland og Skåne | ||
| -lev | Arvelig ejendom | Bederslev, Harlev, Tinglev, Eslöv, Harreslev | Jernalder | Danmark inkl. Skåne og Sydslesvig, samt Thüringen og Sachsen-Anhalt | På tysk er formen -leben, fx Eisleben. | Oftest personnavn |
| -lund, -lunde | Lund, mindre skov | Ladelund, Horslunde | Norden | |||
| -løkke, -løk | Indhegning | Bramsløkke, Dageløkke, Fovlløk | Norden | -løkke på Øerne, -løk i Jylland | ||
| -løse, -lse | Omstridt; de fleste hælder til en afledning af "lys": lysning, eng. | Stenløse, Sengeløse, Slagelse, Ramløse, Harlösa | Jernalder | Øerne og Skåne | -løse på Øerne, -lösa i Skåne. | Naturbeskrivende, altid substantiv |
| -mark, -marke | Mark, dyrket jord | Notmark, Stokkemarke | Middelalder | Danmark inkl. Skåne |